Chancerne for at du har hørt ordet copyright er temmelig store, og måske mener du, at du ved hvad begrebet dækker over; men reglerne for copyright er bestemt ikke lige ud af landevejen, men dækker over en række forskellige komplicerede juridiske bestemmelser. Læs videre her, og bliv klogere på copyright begrebet.
Copyright og ophavsret
Copyright er et ord man ofte ser på mange produkter, og stammer oprindeligt fra USA og England. Du kender jo nok det lille copyright symbol (©), der kan findes på alt fra cola-flasker, medicinalmærker til filmtitler. I det store og hele dækker ordet over præcis det samme som det danske ophavsret, men der gælder dog andre regler, så snart du sætter foden på amerikansk jord; men i denne kontekst vil der fokuseres på ophavsrettens betydning, idet de to begreber er identiske herhjemme.
Hvad er ophavsret
Hvis man har skabt noget af kunstnerisk eller faglig natur, så har du automatisk ophavsret. Dette betyder, at man vil eje rettighederne til ens værk, og at ingen andre derfor må bruge det uden udtrykkelig tilladelse fra ejeren (dette involverer lejlighedsvist også betaling for tilladelsen). Ophavsret dækker over alt fra tekster, billeder, musik, romaner, filmmanuskripter osv. Hvis der til gengæld er tale om et produkt, hvor man ønsker at beskytte sit varemærke, så skal man sørge for at registrere varemærket.
Er mit værk berettiget til ophavsret?
For at et værk skal være berettiget til ophavsret er det vigtigt, at det har et eller andet originalt, der adskiller det fra andre værker. For at bedømme originalitet, gælder der nogle grundlæggende tommelfingerregler.
- Tekster: hvis man selv har forfattet en tekst, så vil der være ophavsret, så længe det ikke er alt for generelt (du kan jo f.eks. ikke have ophavsret på indkøbslisten). Ophavsretten gælder i øvrigt også for tekster på hjemmesider. Nogle vælger i denne forbindelse at indsætte copyright symbolet for at gøre opmærksom på, at der er ophavsret på hjemmesidens indhold; men dette er dog ikke lovmæssigt påkrævet.
- Bøger: ophavsretten gælder for alle typer bøger, såsom romaner, lyrik, fagbøger, samt akademiske udgivelser. Eneste krav er blot, at værkerne er originale.
- Fotos: Du har faktisk også ophavsret på fotos, hvis du selv har taget dem; og det gælder faktisk også dine Instagram fotos eller feriefotos.
- Kunst og illustrationer: Hvis man skaber et billedkunstnerisk værk, så har man automatisk også ophavsret. Det bør dog siges, at det kan være vanskeligt, at afgøre hvornår der er tale om krænkelse af ophavsretten, idet mange kunstneriske stilarter låner kraftigt fra hinanden.
- Hjemmesider: tro det eller ej, der er faktisk også ophavsret på din hjemmesides koder, så længe disse er unikke og ikke alt for generelle.
- Musik: ophavsretten gælder også for musikudgivelser, og har i årevis været et kæmpestort problem at håndhæve med det store antal af ulovlig musik, der findes på nettet i dag. Fordi rigtig mange mennesker faktisk downloader ulovlig musik, så er det desværre en næsten umulig opgave, at få ram på samtlige skyldige personer. Ikke desto mindre er det et brud på ophavsretten at downloade gratis musik uden samtykke fra kunstneren.
Gælder ophavsretten også online?
Med internettets fremkomst er en ny problemstilling opstået, der netop handler om ophavsret i forbindelse med online ejerskab. Det viser sig faktisk, at ophavsretten gælder på fuldstændig samme måde som med de offline værker. Dette betyder f.eks., at man ikke bare kan tage en persons billede og anvende det til en reklame eller lignende. I lighed med offline værker har man automatisk ophavsret på ens værker. Så hvis et firma f.eks. inkluderer en andens tekst eller billeder i sit nyhedsbrev, så er dette faktisk en af de klokkeklare krænkelser af ophavsretten, der oven i købet har en hel kæde af beviser forbundet med sig (idet nyhedsmails sendes ud til mange mennesker). Netop fordi en nyhedsmail sendes direkte til mange mennesker, så kan det faktisk blive en dyr affære, hvis man ikke får udtrykkelig tilladelse fra ejeren af værket.
Undtagelser ved ophavsretten
Enhver regel har sine undtagelser, og ophavsretten har også sine. Ophavsretten vil typisk ikke gælde, når der er tale om at anvende andres værker i undervisningsøjemed. Man er som underviser derfor i sin gode ret til f.eks. at citere en forfatters værk. En anden undtagelse i forbindelse med ophavsret er, hvis der er tale om privat brug. Dette betyder at man f.eks. godt må udlåne f.eks. et musikalbum, så længe det er til venner og familie.
Hvad sker der hvis min ophavsret krænkes?
Selv om din ophavsret bliver krænket, så er det desværre en temmelig vanskelig proces at bevise – og især online. Hvis man forlanger erstatning, så er det derfor vigtigt, at man virkelig har sine beviser i orden; ellers vil man ikke have mange muligheder for at få erstatning.
Hvorfor er ophavsretten vigtig?
Det lyder måske indlysende, men ophavsretten er faktisk til for at beskytte ejeren af et værk. Man har jo trods alt brugt en masse tid – og ikke mindst penge – på at skabe et originalt værk, så det bør jo ikke være tilladt for alle enhver at kopiere eller tage det. Tit og ofte sælger man jo også et værk, så man kan jo ikke have, at man taber en masse penge ved at give værket væk. For at beskytte ophavsretten har de retslige instanser indenfor EU og Danmark bestemt, at man vil være forpligtet til at betale et temmelig højt beløb i erstatning for at krænke ophavsretten; og jo højere et beløb en person har tjent på den andens værk, jo højere en erstatning vil denne skulle betale.