Børns fysiske udvikling opdeles i 2 områder. Der er den finmotoriske udvikling, der handler om de små led i fingrene blandt andet, og så er den grovmotoriske udvikling, som handler om hele kroppen.
Mange børn har brug for særlig træning af de små led i hænderne. Der er i denne forbindelse brug for sjovt og inspirerende legetøj, som kan styrke leddene i håndled og fingre.
Der er masser af måder at give barnet træning på, uden han eller hun oplever, at det handler om finmotorisk udvikling.
Derfor er tegnsager noget af det mest vigtige legetøj og tilbehør til børn
Uanset køn, alder, personlige interesser og kognitivt udviklingsniveau kan børn være med til at tegne. Der findes ikke et rigtigt eller forkert resultat, når det kommer til tusser, papir, malebøger, kridt og farveblyanter.
Der er masser af fordele forbundet med at være aktiv med tegning og maling. Det er fordele, som kommer barnet til gode nu og senere i livet.
Det kræver aktivering af de små led i fingrene, når der skal holdes fast om blyanten, penslen eller tussen. Det er ideel træning, der gradvist øger styrken i barnets fingre. Denne træning kommer barnet til gode på alle andre tidspunkter i dagligdagen, når der skal holdes om en ting og gribes fat.
Tegning er en sund aktivitet, hvor barnet ikke oplever, at det er i gang med træning af både fingre og hjerne.
Når barnet er koncentreret, øges kapaciteten til at holde fokus. Denne egenskab er uundværlig, når barnet begynder i skole.
Alle børn kan udvide deres evne og kapacitet til at fastholde opmærksomhed – også børn med opmærksomhedsforstyrrelser som autisme eller ADHD. Disse børns kognitive udvikling er forstyrret (ikke hæmmet).
Skab den bedste træning med forskellige tegneredskaber
Des flere redskaber dit barn har at tegne og male med, des mere udbytterig bliver træningen. Når du specifikt vil udvikle barnets finmotorik, skal du vælge så mange forskellige redskaber som muligt. Vælg pensler der er tykke, tusser der er glatte på overfladen, farveblyanter der har kanter og bøger med forskelligt slags papir. Des flere forskellige former og overflader barnet har at arbejde med, des mere bliver den taktile sans stimuleret. Denne sans handler om fysisk berøring, og den har stor indflydelse på at træne finmotorik. Barnet har brug for at skabe sig erfaringer med mange slags materialer.
I hverdagen kommer barnet til selv at udføre små og praktiske opgaver, som kræver en god finmotorik.
Det kan være, når tallerkenen skal tages af bordet, når lynlåsen i overtrøjen skal lynes, når der hjælpes til i køkkenet, eller når der på sigt skal bindes snørebånd.
I alle disse situationer rører barnet ved vidt forskellige materialer. Nogle er hårde, andre er varme, mens nogle tredje er kolde eller bløde.
Gode råd til dig der vil træne dit barns finmotorik
- Vælg mange forskellige slags tegneredskaber
- Vælg malebøger som passer til barnets interesser
- Gør det sjovt at tegne og male (involver dig selv og gør stunderne til kvalitetstid)
- Sæt fokus på hvor dygtig barnet er blevet over tid (hold nye tegninger op imod tidligere)
- Inspirer barnet til at være kreativ og fantasifuld