Hvorfor skal man overhovedet tegne? I smartphonens tidsalder tager et digitalt billede kun et splitsekund at lave. Den tekniske kvalitet af billeder fra simple digitale kameraer er forrygende. Billederne har en så høj opløsning at du kan forstørre dem til plakater, og så er de stadig knivskarpe.
Mht. den kunstneriske udfoldelse, så findes der apps til alle mulige variationer af skabende billedkunst. Det billede du lige har taget kan du med få swipes bearbejde, så det til forveksling ligner et oliemaleri. Eller en kultegning, en blyantskitse, en akvarel eller noget der endnu ikke er opfundet.
Så længe du ser billederne på et digitalt medie, kan du alligevel ikke se forskellen mellem en bearbejdet version og et offline produkt på ægte papir. Og selv hvis det bliver printet, der findes i dag printere der kan simulere et oliemaleri eller en kultegning, med relief og afsmitning som den ægte vare.
At tegne er noget helt andet
Jamen, det er taget til efterretning, at det nok er mest effektiv at bruge smartphonen og så lægge en kreativ filter på. Men tegning har absolut intet med effektivitet at gøre. Der er andre boller på suppen når du tegner, uanset hvilke redskaber du vil bruge.
At tegne er for eksempel en udmærket træning for din øje-hånd koordination. Men det er kun det biomekaniske aspekt. Der er flere aspekter.
Hvorfor vil et så velrenommeret, internationalt kulturcentrum som Lousiana, organisere tegne-workshops for eksekutive virksomhedsledere? Vil folk, for hvem tid er penge, virkelig spilde deres mest værdifulde resurse på at kradse linjer og krydseduller på et ark papir?
Hvis du spørger kunstterapeuter, Lousianas kreative chef eller andre eksperter der beskæftiger sig med kunstneriske, skabende udtryksformer, så er det en udmærket investering.
Skærper syn og udsyn
Den kreative proces med at tegne påvirker nemlig det hele menneske på mange måder. Udgangspunkt for tegning er observation. Det træner dig øje for detaljer og skærper din opmærksomhed. Og alene det er noget som alle virksomhedsledere vil værdsætte.
En skarp iagttagelsesevne er simpelthen guld værd for en leder. Samme gælder for et godt øje for de små detaljer, som de fleste mennesker aldrig lægger mærke til.
Men godterne stopper ikke der. Fra observation til kreation er en proces der er grundlæggende vigtig i mange sammenhæng. Virksomheder skal hele tiden være en næselængde foran deres konkurrenter. Det kræver kreativitet. Og kreativitet fødes af evnen at kunne forestille sig noget der endnu ikke findes.
Tegning træner både opmærksomheden, observationsevnen, forestillingsevnen og den kreative proces af skabelse.
Og også øje-hånd koordination.
Kul er det ældste kreative redskab der findes
Vi har fundet hulemalerier som er over 30.000 år gamle. Da man i 1800 tallet fandt de første, var Picasso endnu ikke født. Vores forståelse for abstrakt kunst var ikke eksisterende. Derfor blev hulemalerierne betragtet som primitive forsøg at formidle konkrete budskaber på.
I dag ved vi, at det var os der var dumme og primitive, ikke hulefolkene. I dag har videnskaben accepteret at disse hulemalerier er alt andet end primitive. De vidner om en veludviklet kunstnerisk kreativitet og er teknisk set vores nutidige kreative mesterværker ligeværdige, som minimum. Hvad tidligere blev anset som kluntede skitser identificeres nu som elegant linjeføring der vidner om en mesterlig ekspertise og en højtudviklet abstraheringsevne. Det er netop evnen til at abstrahere som er det grundlæggende fundament for homo sapiens’ udvikling. Vi troede ikke at stenaldermenneskene havde det i sig.
Vi tog fejl. Det er os der er de dumme, ikke vores forfædre.
Vi har til dato endnu ikke formået at skabe noget der vil kunne holde i 30.000 år. Endsige bliver betragtet som smuk og sofistikeret, 1000 generationer senere.
De fleste hulemalerier er udført i naturlige jordarter. Blandinger af ler, dyrefedt og div. pigmenterede mineraler som cinnober, titanoxid etc. Og kul selvfølgelig. Trækul og kul fra dyreknogler er med sikkerhed de allerførste kreative redskaber vi har lært at bruge.
Kul vs. blyant
Faktisk er der slet ingen modsætning. Blyanten er nemlig også kul. Ordet blyant kommer også fra en gammel fejltagelse. I 1500 tallet fandt man enorme forekomst af grafit i Cumbria, det nordvestlige England. Grafit er ren kulstof, men har en særlig struktur. Den har ikke en krystalstruktur men er organiseret i små, tynde plader der glider på hinanden. Grafit er også meget blød.
Derfor troede man at det var en slags bly. Det viste sig hurtigt at grafit er udmærket til mærkning og tegning. Man kunne også skære det i tynde stænger – og vupti, så var blyanten født.
I dag er blyantminder en blanding af grafit og ler. Jo højere grafitandelen er, jo blødere er blyanten.
Samme kemiske element, men forskellig anvendelighed
Selv om kul og grafit kemisk set er ens, så er der alligevel stor forskel i anvendeligheden.
Tegnekul kommer i mange former. Som stænger, staver, klodser eller som blyanter, bare med en mine af kul. Det giver kraftige streg med tykkelser der starter der hvor blyanten ender. Derfor er kul velegnet til hurtige og grove skitser. Kul er også udmærket til skygger.
Blyanten laver langt tyndere streg end kul. Hvis du vil dække større arealer med blyant, kræver det teknikker som skråstreger. Kul kan påføres i brede lag og er meget bedre dækkende.
Blyanten er velegnet til konturtegning. Det er en teknik hvor man ikke bekymrer sig om skygger og rummelighed men bare fokusere på konturerne. Blyanten er derudover også velegnet til skitser for malerier. En blyantstreg kan let viskes ud, eller dækkes over med maling. Det kan man ikke gøre med kul.
Hvor kommer kuglepennen så i spillet?
Kuglepennen hører ikke ligefrem til de klassiske tegneredskaber. Den er et skriveværktøj. Det er blyanten også, men kuglepennen er udviklet til at være permanent og dokumentægte. En kuglepen streg kan ikke viskes ud med et viskelæder. Stregen ender bare med at blive tværet ud.
Det er selvfølgelig mulig at bruge en kuglepen til tegning. I praksis sker det dog mest i situationer hvor man ikke har noget bedre til rådighed.
Nogle få kunstnere har dog specialiseret i at arbejde med kuglepen.